Ejerslev, Fæggesund, Skarregaard, Skranderup

Kort 2

Foto: Henny Hansen

Fra Jørsby går ruten langs kysten nordpå til Ejerslev Havn.Herfra ad små veje til områdets højeste punkt, Hulhøj. Fra Hulhøj går turen ned over strandengen og nordpå, hvor den igen krydser Feggesundvej.

Herfra kan du tilvælge en tur ud forbi Kong Fegges Grav til kroen, færgelejet og nordspidsen af Mors, ”Feggerøn”. Kystruten fortsætter mod vest ned over strandengene ved Feggeklit Hals og videre langs vandet, indtil den går op forbi Molermuseet.

 

Rundture

”Ejerslev Lyng” III

5 km, ca. 1 ¼ time (sti, strand og små veje)

Gå fra Ejerslev Havn ud til vandet og sydpå. Følg Lyngen og Utkærvej tilbage til havnen.

”Hulhøj” II

1,5 km, ca. 20

 min (strandeng , stier og småveje)

Følg Kystruten ned over strandengene og nordpå. Ved Hulhøjen forlader du Kystruten og går til venstre tilbage til P-pladsen.

Udvalgte attraktioner

Ejerslev Havn

Bag havnen graves moler, og tidligere blev det udskibet fra havnen. Nu er det planen at uddybe havnen og skabe en lystbådehavn med broer og klubhuse. På havnen er der et mini-museum om moleret. Bag havnen ligger lagunen, her går små vandreture ud i landskabet.

Hulhøj

Fra toppen af Hulh

øj, 41 m over havet, er der et fantastisk kig til Feggeklit, til sælreservaterne, Ejerslev Røn og Blinde Røn, samt til Livø, Himmerland og Fur. Strandenge og skrænter afgræsses af kreaturer og rummer en rig flora, bl.a. flere arter af orkideer.

Feggeklit

Der er tale om en molerknude, der i stenalderen lå som en ø i fjorden. På østsiden af Feggeklit ses Danmarks længste molersprofil med tæppefolder. Sagnet fortæller, at Hamlet dræbte sin onde stedfar, Kong Fegge, her. På vestsiden ligger Kong Fegges Grav. Yderst, i læ ved foden af klitten, ligger Feggeklitgård, der næsten synes at være vokset ud af klitten.

:

VisitMors © 2024
Deutsch